Psykolog Katrine Hermannsen

Udgivet af Michael d. 2/1/2023

En besked fra vores founder

Kære dig, 

Tak fordi du har fundet vej til vores app. Jeg hedder Katrine, og jeg er psykolog og specialist i terapi for voksne. Jeg ønsker at dele en vigtig besked med dig og give dig et dybere indblik i, hvorfor jeg startede Selfspace.

Du har måske fundet frem til Selfspace, fordi du måske har nogle småting, du kæmper med, og er i tvivl om, hvorvidt det vil være en god idé at få nogle input til at løsne op. 

Det glæder mig meget. Jeg har nemlig oplevet i min egen praksis, hvordan det at arbejde med problemer i en tidlig fase kan være med til at skabe forandring i menneskers liv. 

Jeg tror på, at psykologisk hjælp ikke kun er forbeholdt dem, der har alvorlige mentale problemer og jeg har startet Selfspace, fordi jeg mener, at der mangler et sted, hvor flere mennesker kan få hjælp til almindelige problemer. Almindelige mennesker, som dig og mig, kan også have udfordringer, der påvirker vores velbefindende og dagligdag, og uanset hvem du er, og hvad du gennemgår, fortjener du at have adgang til støtte og hjælp. 

Jeg mener, at alle fortjener muligheden for at lære sig selv bedre at kende, vokse som person og finde indre balance og trivsel. 

Så uanset om du føler dig overvældet af hverdagens udfordringer eller ønsker at dykke dybere ned i personlig udvikling, så er Selfspace her for at tilbyde dig en hjælpende hånd og en tryg plads, hvor du kan arbejde med dine udfordringer og skabe forandring i dit liv. 

Jeg håber du kommer til at få glæde af vores forskellige forløb. 

De bedste hilsner Katrine, 

Psykolog og founder af Selfspace